Hjarbæk Ravsliberi

Min interesse og fascination for rav begyndte en frostkold decemberdag mellem jul og nytår i 1977.

Min far tog mig med på ravtur til Blåvandshuk. Han var tidligere kommet hjem med rav, men jeg havde ikke tidligere været med på hans ture. Nu var det min tur til at lære at finde rav. På stranden ved Blåvandshuk søgte min far hen imod noget tang og små træpinde med lidt kulstykker i. Far tog en lang pind og tegnede en cirkel i pindelaget og sagde til mig, at inde i cirklen var der mindst 4 små stykker rav. Allerførst kunne jeg jeg ikke få øje på noget, men pludselig så  jeg det første citrongule og klare stykke rav. Derefter kom næste ravstykke til syne, og det næste … Jeg syntes, det var som at finde en skjult skat – en helt specielt oplevelse. Det blev til en pæn håndfuld rav den dag. Siden den tid har jeg ledt efter rav, hver gang jeg har været ved kysten eller fjorden. Dette har givet rigtig mange spændende timer ved vandet med gode naturoplevelser.

Til tider har disse ture givet ravfund med portioner, der vejer op til 350 gr –  andre gange har det givet en enkelt håndfuld småstykker. Når vinden er i den rigtige retning og det passer med tidevandet, tager jeg gerne af sted til mine favoritsteder; Blåvand og Fanø.

Til tider tager jeg også af sted om natten med halogenprojektør samt en god kande varm kaffe i rygsækken. Turene til vandet foregår som regel i den kolde periode af året – fra når de kraftige efterårsstorme sætter ind til april måned. Det er den bedste tid at gå på  ravjagt.

De mange ture til havet gav så  meget rav, at hjemmet efterhånden blev fyldt op med bøtter og sylteglas med rav. På et tidspunkt ville jeg gerne lave noget af det, så  jeg fik ideer og tips hos en ældre ravsliber fra Virksund om, hvordan jeg kunne arbejde med ravet og forme det til smykker og nips. Først var det familie og venner, der fik smykker. Siden hen fik jeg kontakt til hoteller med udstillingsmontrer – og fjernsalget gik i gang. Efterhånden fik jeg lyst til have mit eget lille værksted med salg og udstilling. Nu ville jeg endelig få mulighed for at møde mine kunder.

Jeg fandt det helt rigtige sted i Hjarbæk, og i 1997 blev Hjarbæk Ravsliberi åbnet, som lige siden har været flot besøgt af såvel danske og norske turister samt større besøgsgrupper fra foreninger og rejseselskaber.

Det gamle ordsprog, som siger »først tager manden ravet, derefter tager ravet manden« kan jeg kun tilslutte mig!

På gensyn i Hjarbæk Ravsliberi 

Hans Heinrich Marxen